Siden februar måned har Vanilla formået at slå sig navn fast i både Latinerkvarteret og resten af byen. Sansen fra kvalitet, godt håndværk og arbejdsomhed blev hyldet på Vejle Kommunes Nytårskur for erhvervslivet i Spektrum.

Siden februar måned har Vanilla formået at slå sig navn fast i både Latinerkvarteret og resten af byen. Sansen fra kvalitet, godt håndværk og arbejdsomhed blev hyldet på Vejle Kommunes Nytårskur for erhvervslivet i Spektrum.

Vanilla fik fornem pris ved Nytårskur

Af
Af Jacob Hove

Vanilla Chokolatier & Konditori fik i forbindelse med Vejle Kommunes Nytårskur for erhvervslivet i Spektrum i dag tildelt Iværksætterprisen 2016.
Som begrundelse lød, at prisen blev "tildelt for opstart af virksomhed med et stramt koncept i et nicheområde og for gennem dyb faglighed at understøtte kvalitet og bæredygtighed."
Det var borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) samt Mogens Thyssen, Vejle Iværksætterfond, der overrakte prisen til de to indehavere af Vanilla, parret Jeanette Sørensen og Gabriel Ahlgreen.
"Vi vil gerne støtte det gode håndværk," lød det blandt andet fra Mogens Thyssen, der kunne overrække parret en check på 10.000 kroner.
Og netop det gode håndværk er noget, som vejlenserne har taget til sig, fortalte Gabriel Ahlgreen fra scenen.
"Folk vil gerne have kvalitet lavet af gode råvarer, som de ved, hvor kommer fra."
Adspurgt om ikke parret har mærket noget til den sundhedsbølge, som eftersigende har ramt landet, lød svaret prompte fra Jeanette Sørensen:
"Man kan altid spise et stykke kage."
Vanilla åbnede tilbage i februar måned og har sammen med de andre butikker i Latinerkvarteret været med til at løfte denne tidligere glemte del af gågaden.
Efter prisoverrækkelsen var der mulighed for at smage den kransekage, som sikrede Gabriel Ahlgreen en sølvmedalje ved DM i kransekage tilbage i oktober måned.
En sort kransekage vel at mærke, hvor farven kommer fra sesam.
Om fremtiden siger de to, at det kunne være rart snart at prøve at få løn, mens den helt store drøm ifølge Gabriel Ahlgreen er at få en butik i Tokyo.
LÆS OGSÅ: Vanilla Chocolatier & Konditori: Nyt åbent konditori i Vejle
 

Publiceret 06 January 2016 16:52