Dan Arnløv (C), kultur- og idrætsformand, ser et varieret kulturliv i Vejle Kommune. Og det skal dyrkes endnu mere i 2016, siger han. Pressefoto.

Dan Arnløv (C), kultur- og idrætsformand, ser et varieret kulturliv i Vejle Kommune. Og det skal dyrkes endnu mere i 2016, siger han. Pressefoto.

2016:

“Vi skal dyrke mangfoldigheden”

Kultur- og idrætsformanden ser frem mod kulturåret 2016

Af
Af Jonas Erboe

Egtvedpigen, forbedringer til idrætshaller og handicapidræt. Det er alle vigtige fokusområder for kulturen i 2016. Men ikke de vigtigste. For vigtigst af alt er det at fortsætte arbejdet med at dyrke det mangfoldige kulturlandskab, der har kendetegnet Vejle Kommune de seneste år. Det fortæller formand for kultur- og idrætsudvalget, Dan Arnløv (C).
”Næste år skal vi arbejde videre. Vi skal ikke fokusere på en ting, men flere. Der er så meget liv i denne kommune, at det er umuligt blot at fokusere på en enkelt ting. Vi er mangfoldige i Vejle, og det skal vi fortsætte med. Vi har mange tilbud, og jeg vil hellere have 5-6 forskellige fede koncerter end en enkel stor Madonna-koncert. Så vi skal dyrke mangfoldigheden,” siger han.

Handicapidræt

Handicapidrætten er en af de varierede kultur- og idrætstilbud, der skal større fokus på i 2016.
”Vi vil være en frontløber inden for handicapidræt, og første skridt er taget med handicapidrætsråddet. Det er en stor ting, da jeg virkelig føler, at vi kan gøre en stor forskel på dette område. Kan vi bare få 50 mennesker med handicap ud og dyrke noget idræt og på den måde skabe et socialt samvær, så er jeg meget glad,” siger Dan Arnløv.
Derudover er der afsat fire millioner kroner til forbedringer til kommunens idrætshaller, der løbende skal iværksættes i 2016.

Egtvedpigen

Yderligere en halv million kroner er der afsat til en arbejdsgruppe, der skal udvikle mulighederne for at lave et oplevelsescenter ved Egtvedpigens Grav. I 2015 blev nye opdagelser omkring Egtvedpigens oprindelige fødested nemlig kåret som en af årets 10 største arkæologiske opdagelser af det anerkendte, amerikanske videnskabsmagasin 'Archaeology'.
“Det skal vi udnytte. Området er ikke godt og turistvenligt lige nu, så det skal der laves om på. Vi kan se på Kongernes Jelling, hvor meget det betyder, hvis man laver noget ordentligt,” siger Dan Arnløv.

Publiceret 06 January 2016 14:00