Søren Rasmussen (DF)

Søren Rasmussen (DF)

DEBAT:

Flere plejecenterpladser på vej

Søren Rasmussen, formand for Seniorudvalget, Dansk Folkeparti
Primulavej 7
6000 Kolding

Kort tid før jul, vedtog Kolding Byråd, i enighed, at frigive 17.309.000 kr. til udvidelse af det dejlige plejecenter ”Kongebrocentret” i Christiansfeld. Der nu to år i træk er udnævnt til ”Årets arbejdsplads”.
Udvidelsen er nødvendig for at sikre, at Kolding Kommune også i fremtiden har tilstrækkeligt med plejehjemspladser. Det er en af de særdeles vigtige ting i vort samfund. For mangler der pladser, så vil det opleves som et meget stort og alvorligt problem for de mennesker, som har behovet. Det har vi undgået i Kolding Kommune og med denne investering, vil vi med rettidig omhu, sikre at vi heller ikke kommer til at mangle pladser.
De ekstra plejehjemsboliger og et fællesareal, har i et par år været et ønske fra Dansk Folkeparti, ved budgetforhandlingerne. I september 2015 lykkedes det at få udvidelsen med i budgetforliget og arbejdet kan nu gå i gang.

Publiceret 06 January 2016 12:30