836 millioner mennesker lever stadig i ekstrem fattigdom på verdensplan. Foto: Preben Hjorth, Cambodja

836 millioner mennesker lever stadig i ekstrem fattigdom på verdensplan. Foto: Preben Hjorth, Cambodja

Indsamling:

Børn skal gøre en god gerning

Danmarks Indsamlingen 2016 er i gang. Igen i år kan alle børn hjælpe andre mennesker i nød ved at gøre gode gerninger. LEGO Fonden donerer 25 kr. for hver god gerning - og derfor opfordrer bibliotekerne i Fredericia og Middelfart alle børn til at være med.
Tøm opvaskemaskinen, gå ud med skraldespanden, fej indkørslen.
Man kan hente et skema på biblioteket – eller på www.dr.dk/ramasjang - udfylde det med sine gode gerninger og aflevere det på biblioteket senest den 5. februar kl. 12.00. Store som små gode gerninger tæller og udløser 25 kroner hver til indsamlingen. Børn som udfører 10 gode gerninger eller mere modtager et særligt diplom.
Danmarks Indsamlingen kulminerer med et tv-show på DR1 den 6. februar kl. 19.00.

Publiceret 06 January 2016 08:00