Husk at låse korrekt af, inden hjemmet forlades - ellers er det lidt for nemt for tyven.

Husk at låse korrekt af, inden hjemmet forlades - ellers er det lidt for nemt for tyven.

Ubuden gæst:

Beboer glemte at låse havedøren

En lejlighed i Tjæreborg blev tirsdag udsat for tyveri

Af
Louise Ritter

Det er en rigtig god idé at sikre sig, at alle døre og vinduer er lukket korrekt til, når man forlader sit hjem - det gør det i hvert fald vanskeligere for indbrudstyve at skaffe sig adgang ligesom også den efterfølgende kamp med forsikringsselskabet bliver noget lettere, hvis uheldet er ude.
En lejlighedsbeboer på Sneumvej i Tjæreborg glemte ovenstående, da vedkommende tirsdag eftermiddag forlod sit hjem. Mellem kl. 15.30 og 23.30 er lejligheden blevet udsat for tyveri, som det med politiets ord kaldes, når der ikke er opbrudt noget for at skaffe sig adgang.
Fra lejligheden har tyven taget et 35 tommer LG tv, en hvid bærbar computer, en fjernbetjening og cirka 3.500 kroner.

Publiceret 06 January 2016 11:00