Udsalg:

Intet er så godt for humøret som et udsalg

Også butikkerne i Haderslev har kastet sig ud i det store januarudsalg

Af
Peter Rasmussen

Videnskabsmænd ved det og kvinder har vidst det i mange generationer. Altså at man bliver glad af at shoppe.
Hvis man hænger lidt med klarinetten er der intet bedre end at shoppe nye sko. Sådan er det bare - der sker et eller andet i hjernen.
Snusfornuftige forbrugere kan sikkert også finde mere lødige argumenter for at kaste sig ud i Haderslev-butikkernes store januarudsalg. Blandt andet, at der er kolossalt mange penge at spare.
Uanset hvad din grund og motivation måtte være, så pryder de gule skilte byen og priserne er helt i bund.
Minus 25, 50 og endda 75 procent lokkes der med rundt omkring i butikkernes udstillingsvinduer. Der er kun én ting at gøre. På med de varme klæder og ud at shoppe. Man bliver så glad.

Publiceret 06 January 2016 07:45