Klumme:

Brrrrrrrrr

I Flindts Fodspor

Af
Jørgen Flindt

Klumme Hvor pokker kom den lige fra. Kulden?
Ok, den kommer fra sydøst, så det spørgsmål er ikke svært at finde svar på, for man kan bare stille sig ud i kulden, fugte sin finger og mærke at det punkt på fingeren, der vender mod sydøst, er på et par nanosekunder blevet lige en flig koldere end en Kung fu is.
Man kan også kigge på flagene, der stormer i vinden. De flag får her mandag morgen sådan et spark i røven, at de peger lige lukt mod nordvest. Åh jo, vinden kommer fra sydøst. Man kan også bare se vejrudsigten, for så ser man det hele, sådan lidt fra oven, og man ser endda lidt ud i fremtiden.
Der var engang, jeg drømte hede tanker om at blive meterlog. Det var dengang, jeg gik på det første år på HF hos VUC. Det tændte min interesse, da vi havde om højtryk og lavtryk i geografitimerne, men da jeg fandt ud af, at meteorologi er meget med formler og matematik, så trak jeg følehornene tilbage. Det blev ikke mig, der endte med at beregne lavtrykkene forventelige baner hen over Hebriderne og indre Skagerrak, men i stedet kastede jeg min interesse på at blive optaget på Journalisthøjskolen.
Vi er tilbage i starten af 1990erne, og mon ikke det også dengang var både koldt, blæsende, regnfuldt, tåget, varmt, og vådt, ganske som vejret stadig er. I hvert fald var man dengang også ret interesseret i vejret, for vejret er bare interessant. Egentligt er vejret jo ligegyldig for de fleste af os moderne mennesker, for vi kan jo bare tage tøj på, der passer til den givende situation.
Badetøfler om sommeren, hue om vinteren og regntøj det meste af året.
Men vejret er nu alligevel mere end det. Vi snakker jo meget om det, og det er da også svært andet på sådan en voldsom kold mandag, hvor selv isbjørnene i ZOO givet overvejer at få sig en lur indendørs ved pejsen.
Vejret er da også en sjov fætter, for den ene dag regner det så meget, at byens åer går over deres bredder, for den næste dag at være solskin og gåturvejr, for så at blive helt vildt tåget, og nu er det så koldt. Skide koldt. Ufatteligt latterligt koldt.
Apropos en fætter, så har jeg en dejlig fætter, der bor i Manila på Filippinerne, og han og familien var hjemme i Danmark hen over julen, og de frøs så ganske forskrækkeligt, hvad man jo godt forstår, for alt under 25 grader - året rundt - er nærmest ukendt på de breddegrader, de normalt befinder sig på. Her møder man aldrig sne eller kolde sibiriske vinde, og når man møder vinden, kan den tilgengæld være så kraftig i form af en huricane, at vi danskere ikke fatter hvad blæst er. Her er Bodil og Gorm og hvad stormene nu til dags hedder rene begynderbakker af blæsevejr.
Sådan er der så meget i en speget verden, hvor vejret alle dage har været en faktor, vi bare ikke kan komme udenom, for vejret kan skabe tørke, oversvømmelse, laviner og den slags ubehageligheder, men vejret kan jo da heldigvis også skabe liv og vækst.
Og inden længe vender varmen tilbage. Ok, der skal lige gå et par kolde måneder endnu, men i disse globale opvarmede tider, bliver det nu nok ikke ved med at være super koldt, og pludselig en dag titter forårsolen frem, og vi mærker det der lille kys af solens stråler, der fortæller os, at solen glæder sig til at komme i arbejdstøjet og give os mere og mere lys og varme.
For sådan er det jo med vejret. Brrrrrrrr i dag, men aaaahhhh på andre dage.

Publiceret 10 January 2016 15:00