Indbrud for fjerde gang siden nytår

En virksomhed i Kolding Åpark har haft indbrud i deres varebiler fire gange siden nytår.
I nat gik det ud over tre varebiler, som fik knust sideruder, hvorefter gerningsmændene formentlig har været inde og lede efter gps eller lignende, oplyser Karsten Vester fra lokalpolitiet i Kolding.
Det er ikke mere end døgn siden, virksomheden sidst havde indbrud, og politiets søgelys er naturligvis rettet mod området dernede.
"Det er klart, at vi er opmærksomme på, at der nu har været fire indbrud siden nytår. Det er ikke holdbart i længden," siger Karsten Vester.

Publiceret 15 January 2016 09:11