Dea-Marcela Tun studerer mode og tekstil på 3. år ved Designskolen Kolding. Nu skal hun studere i USA. Foto: ECCO

Dea-Marcela Tun studerer mode og tekstil på 3. år ved Designskolen Kolding. Nu skal hun studere i USA. Foto: ECCO

Tager til USA for at lære mere om skodesign

Et legat giver Dea-Marcela fra Designskolen mulighed for at studere i USA

Af
Jørgen Flindt

Dea-Marcela er studerende på Designskolen Kolding, og hun har lige modtaget et legat på 10.000 kroner af Ecco, og de penge sender den unge studerende til Portland i USA
“Det er en kæmpe mulighed. Selve donationen gør, at jeg kan dække de mange udgifter, der kan være forbundet med et studieophold i udlandet, siger en meget taknemmelig Dea-Marcela Tuns”.
Pengene skal bruges til at indløse billet til USA, hvor hun skal deltage i et særligt undervisningsforløb på det amerikanske skodesign akademi, Pensole, som ligger i Portland. Men det er ikke kun legatet, der betyder noget for Dea-Marcela.

“Udover det økonomiske aspekt, er det nemlig en stor anerkendelse, at en virksomhed som Ecco, gerne vil hjælpe en studerende på vej”, siger hun i en pressemeddelelse.
Dea-Marcela er glad for, at forløbet i USA vil give hende mulighed for at arbejde med det, hun brænder allermest for, nemlig tekstiler og trends. Og hun håber, at nye relationer kan være med til at skabe et godt og solidt netværk, der kan være til gavn i fremtiden.

“Det er erfaringer, der i sidste ende, forhåbentligt, er med til at åbne døre for os”, slutter hun.

Publiceret 17 January 2016 12:00