Klumme:

Kongelige ringriddere

I Flindts Fodspor

Af
Jørgen Flindt

Så sad vi der i den røde sofa med et glas vin i hånden, og vi så dronningen snuble sig gennem nytårstalen, og så fik hun sagt: Kongen, øh, prinsgemalen, har valgt at gå pension.
Den melding var så pludselig. Så uventet. Det var en lille bombe, men ok, dog en de mere fredelige bomber. Men H.K.H Prins Henrik har valgt at trække sig mere tilbage, og i en alder af 81 år er det vel også ok.
Logisk godt gav den melding under nytårstalen grobund for en diskussion hen over nytårsbordet, som vi sad syv mennesker omkring. En var ligeglad med kongehuset, en anden mere royalist. Andre igen havde ikke den store mening om emnet.
Jeg vil erkende, at jeg ikke er roylist på den benhårde måde, men jeg er fortaler for kongehuset. Jo, det er sgu en underlig størrelse i dagens Danmark, og hvorfor skal nogle mennesker svømme i millioner af skattekroner, bare fordi de er født med blåt blod i årerne. Og det er de jo heller ikke. Kongelige er lige så almindelig som vi andre. De spiser, de sover, de bummelummer. Ganske som vi andre. Men når det er sagt, skal vi værne om vores kulturarv, og deriblandt er ting som kirken og kongehuset. Hvis ikke kirken og kongehuset det ikke var der, ville vi mangle noget. Noget fælles historie at stille fødderne på, og den slags må aldrig undervurderes.
Og i kongehuset finder vi prinsgemalen, og da vi sad og snakkede om ham her nytårsaften, kom jeg til at tænke på, at der har været masser af snak om, at manden gerne vil være konge, men næ nej, det skulle han ikke være, synes parolen at lyde fra høj som lav.
Og er jeg den eneste i Danmark, der undrer sig over, at han aldrig blev det? Hvor er feministerne i denne sag?
For hvorfor kan han ikke være konge? Jeg mener, da den unge, smukke svenske prinsesse Ingrid giftede sig med den danske prins Frederik blev hun hævet op til at være dronning, da Frederik blev Kong Frederik 9.
Men en generation senere, da en ung fransk greve ved navn Henri de Laborde de Monpezat giftede sig med en ung dansk prinsesse ved navn Margrethe, blev den franske greve ikke ophævet til at være konge, da Margrethe blev dronning. Han blev prinsgemal. Men hvorfor ikke konge?
Jo, det er eneste grund, jeg kan se, er titlen 'konge' er vigtigere end titlen 'dronning'. Hvis det er sandt, så er mænd vigtigere end kvinder, selv i dagens moderne Danmark. Den diskussion har vi aldrig fået taget, for der har hele tiden været en bred holdning om, at Henrik da ikke skal være konge. Nej, nej da.
Men kære Henrik, I min verden kan du godt være konge, så længe det bare betyder, at det stadig er dronningen, som er landets overhovede. For det er det, hun er. Det er hun født til, og den slags kan man ikke gifte sig til.
Nå, i bund og grund er det også en lille undren. Nytåraften forløb da også videre uden den helt store kongelig snak.
Da vi senere den aften tog på besøg i det yderste Uhrhøj hos et dejligt vennepar, Hanne og Carsten, snakkede vi alle i stedet om andre ting, deriblandt andet ringridderpølser. Carsten tryllede nemlig nogle supergode ringriddere frem til natmad, og han fik de gode pølledrenge på grillen.
Imens de, altså pølledrengene, langsomt blev mere og mere brune, fik vi os en god pølsesnak og ikke en kongesnak.
Men ok, det er måske næsten det samme.

Publiceret 17 January 2016 10:00