Så er der igen gang i scenen i Smedeværkstedet i Varde. Den 6. februar kan du opleve Brewhouse Jazzband.

Så er der igen gang i scenen i Smedeværkstedet i Varde. Den 6. februar kan du opleve Brewhouse Jazzband.

Koncert:

Årets første frokostjazz

Lørdag, den 6. februar går 'Brewhouse Jazzband' på scenen i Smedeværkstedet i Varde.
De erstatter det oprindeligt programsatte 'Vibæk Jazzband', som har måttet melde fra.

Da Ølgod Bryghus blev startet i 2006, efterspurgte man et jazzband, som kunne levere en aften med noget ”bryghusjazz”. Det tog et par år, men Brewhouse Jazzband blev en realitet og kunne 21. november 2008 gå på scenen for første gang. Fire af bandets seks medlemmer har rødder i Ølgod og to kommer fra Horsens.

Siden starten har orkesteret gennemgået en fornyelse og flere er professionelle musikere i andre sammenhænge – det være sig i den klassiske- såvel som i den rock musikalske genre.
Men repertoiret i Varde bliver traditionel jazz.

“Typisk booker vi orkestre 2 år frem i tiden, så vi er glade for at Brewhouse Jazzband kunne springe til med så kort en varsel. Vi havde orkesteret på besøg i 2010, og vi er glade for, at kunne præsentere vores publikum for dem igen den 6. februar,” siger Gunner Haltrup fra Jazzsmedien.

Publiceret 17 January 2016 09:30