Randers:

Byråd drøfter forsørgelsespligt

Af
Claus Mokvist

Randers Byråd skal på mandag godkende et svar til ombudsmanden, der har rejst kritik af, at kommunen ikke af egen drift har genoptaget sager om gensidig forsørgelsespligt.
Sagen drejer sig om, at kommunen ikke har overholdt reglerne for partshøring i en række sager om bistandsmodtageres gensidige forsørgelsespligt.
Nu foreslår forvaltningen, at man genoptager cirka 110 sager, hvor man ikke har orienteret begge parter om afgørelsen.
Det anslås at ville koste 135.000 kroner i administration og to til tre millioner i merudgifter til kontanthjælp.

Publiceret 17 January 2016 09:19