På Det Blå Gymnasium kan man tage en 3-årig gymnasial uddannelse. Hør hvordan på torsdag.

På Det Blå Gymnasium kan man tage en 3-årig gymnasial uddannelse. Hør hvordan på torsdag.

En studentereksamen i Det Blå

På torsdag er er åbent hus på Det Blå Gymnasium i Sønderborg

Det Blå Gymnasium slår dørene op for folkeskolelever og deres forældre torsdag den 21. januar kl. 19.
På Det Blå Gymnasium tager man en 3-årig gymnasial uddannelse, som åbner dørene til en verden af nye fag og en fremtid inden for økonomi, internationale forhold, marketing, innovation med mere. Mulighederne er mange.

Velkomst og rundvisning

Arrangementet begynder med en fælles velkomst og præsentation af Det Blå Gymnasium ved direktør Bente E. Jensen og rektor Dorthe Milling Stjernholm. Herefter er der rundvisning på Det Blå Gymnasium med nuværende elever, og på turen kan kommende elever og deres forældre få sig en snak med undervisere og elever om fag, projekter, studieretninger mv. Studie- og læsevejledere er også tilstede, og de kan vejlede med hensyn til en afklaring af studieretningsvalg. Endelig er der - over en kop kaffe og kage - mulighed for at høre mere om uddannelsen og stille spørgsmål til skolens undervisere.

400 elever fordelt på 16 klasser er der på Det Blå Gymnasium.

400 elever fordelt på 16 klasser er der på Det Blå Gymnasium.

Forældrevejledning

Hvis man som forældre har spørgsmål vedr. handelsgymnasiet, studieretningsvalg, faglige niveauer, valg af 2. fremmedsprog med mere kan de besvares af skolens studie- og læsevejleder Berit Johansen. Man booker en tid enten tirsdag den 2. februar eller onsdag den 10. februar i tidsrummet kl. 16-18 på tlf. 3030 5625. Man er også velkommen til at ringe for en uforpligtende snak.
Fakta
På Det Blå Gymnasium tager du en 3-årig gymnasial uddannelse. Der udbydes 5 studieretninger: Matematiklinjen, Økonomilinjen, Marketinglinje – Leadership, Marketinglinje – Innovation samt den Internationale linje.
Der er 400 elever fordelt på 16 klasser på Det Blå Gymnasium. Der er 35 undervisere, som har en kandidateksamen og typisk erhvervserfaring fra det private arbejdsmarked.
Det Blå Gymnasium har samarbejdsaftaler med virksomheder for at få det praksisnære ind i undervisningen. Af virksomheder, der pt. er tilknyttet, er Danfoss, Linak, Swienty, EY og Sønderjyllands Revision, der alle har en eller flere klasser - typisk i én studieretning. Derudover samarbejder Det Blå Gymnasium med Erhvervsakademi SydVest og SDU, Sønderborg.
På Det Blå Gymnasium er der omkring 32 undervisningslektioner om ugen á 45 minutter. Der arbejdes både efter et fastlagt skema, men undervisningen brydes også op af projekter og arbejdsdage, og mulighed for at deltage i studietur.

Publiceret 18 January 2016 08:00