Filmkaravanen bringer den polske film “Krop og Sjæl” ud til koldingenserne. Pressefoto

Filmkaravanen bringer den polske film “Krop og Sjæl” ud til koldingenserne. Pressefoto

Filmkaravane rammer Kolding

“Filmkaravanen” er et projekt, som har til formål at bringe flere kunstneriske spillefilm rundt i hele Danmark, så flere danskere får mulighed for at se de allerbedste film, der normalt ikke kommer i almindelig biografdistribution. De fem film i første årgang af Filmkaravanen er håndplukket fra den internationale festivalsæson 2014/15 ud fra kriterier om kunstnerisk kvalitet, gode historier og høj underholdningsværdi, og torsdag den 21. januar viser Nicolai Bio filmen ““Krop og Sjæl”.

Taler med de døde

Den polske film handler om teenageren Olga, der er spiseforstyrret som en reaktion på hendes mors tidlige død. Hendes far er en livstræt drabschef, der hutler sig gennem en rutinepræget hverdag og bedøver sindet med rigelige mængder cognac. Olga bliver behandlet af den unge særling Anna. Anna har imidlertid en noget anderledes tilgang til sorgbearbejdning, for hun er nemlig – ifølge hende selv – i stand til at kommunikere med de døde. Filmen spiller klokken 19.00 i Nicolai Bio.

Publiceret 18 January 2016 10:00