Borup Bibliotek.

Borup Bibliotek.

Unge ud af biblioteket

Unge under 15 år får fremover ikke adgang alene til bibliotekerne udenfor åbningstiden. Det er konsekvensen af den uro, der har været på Borup bibliotek i selvbetjeningstiden. Mens det generelt har været en stor succes at åbne Køges biblioteker i aftentimerne for borgere med pinkode og sundhedskort, gik det galt i december 2015. Her oplevede Borup Bibliotek både hærværk, rod og sammenstød på biblioteket. Det viste sig, at de yngste brugere stod bag balladen.
På kulturudvalgets møde 11. januar indstillede forvaltningen, at man ikke længere vil give de 12-14-årige lånere adgang til biblioteket uden en voksen udenfor åbningstiden. Det kommer til at gælde alle biblioteker i Køge. Ifølge forvaltningens notat er en aldersgrænse på 15, 16 eller 18 år den mest udbredte landet over.

Publiceret 18 January 2016 14:00