Der blev delt 90.000 kroner ud ved arrangementet der blev afholdt i Kolding Storcenter i weekenden. Privatfoto.

Der blev delt 90.000 kroner ud ved arrangementet der blev afholdt i Kolding Storcenter i weekenden. Privatfoto.

Y’s Men’s klubberne i Kolding uddeler 90.000 kroner

Lørdag afholdt KOLDINGHUS og KOLDING 1 Y's MEN'S Klub i fællesskab et succesfuldt arrangement på Store Torv i Kolding Storcenter.
Der blev uddelt donationer fra de to klubber, som overrakte checks til de fremmødte repræsentanter for foreninger og organisationer. Ved frivilligt arbejde, som f.eks. salg af julekalendere, omdeling af kirkeblade og afholdelse af loppemarkeder, indsamler de to klubber hvert år penge, som gives til godgørende formål lokalt og andre steder i verden.
KOLDINGHUS Klubben donerede penge til ”KFUM-spejdernes hyttelav”, ”FDF i Kolding”, ”KFUM-Hallerne, Kolding”, ”Tæppetanterne”, ”Tøj til for tidligt fødte”,” Døveskole i Gambia”, ”Aften på Tværs” v/KFUM/KFUK, ”Sct. Nicolai Tjenesten i Sønderjylland”, ”Harte Gospelkor”.
KOLDING 1 Klubben uddelte beløb til ”Brændkjær sogns Julehjælp”, ”FDF-Landslejr”, ”Diakonhøjskolen”, ”Folkekøkkenet”, ”Anderledes jul” v/ KFUM/KFUK Kolding, ”Børnefestival v/KFUM/KFUK”, ”Tværkulturel Sommerlejr” v/ Luthersk Mission, ”Søndagsskoler i Bangladesh” v/Local Church Development”, ” Børneblad i Albanien” v/Aktiv Mission, ”Harte Gospelkor”
Et godt arrangement, hvor Harte Gospelkor skabte god stemning og opmærksomhed, medens klubberne serverede varm suppe til de mange center- gæster, der stoppede op. Der blev uddelt Y'sMen's- foldere og mange fik en snak med klubbernes medlemmer.
YsMens Klubberne optager løbende nye medlemmer, som har lyst til at være med i et fællesskab, som er til glæde for en selv og til gavn for andre.

Publiceret 18 January 2016 16:00