Fra hjemmehjælpens dagbog (6)

Vi kender alle til møgdage på jobbet - selv på de bedste arbejdspladser. Nogle steder flyder den ene møgdag imidlertid over i den anden - og så er både job og, hvad værre er, helbred i fare. Det har hjemmehjælpen i Haderslev Kommune en del eksempler på.
Her er beretningen om en rigtig træls dag for en hjemmehjælper, der forud har været del af et team med mange sygemeldinger, pressede planer og ingen tid sat af til egen transport fra hjem til hjem.
Alligevel møder hun på jobbet kl. 7 med et til lejligheden monteret smil, kroppen er slidt, trætheden mærkbar, hovedpine og knude i maven over det efterhånden stedsevarende høje stressniveau.
Fra starten går det galt. Tjek af planen viser, at der endnu engang ikke er afsat tid til transport fra hjem til hjem. Den tid må altså tages fra de borgere, der har brug for og også er lovet hjemmehjælp.
Det bliver værre, for igen er der en sygemelding, og en helt ny plan må laves - og den nye plan indeholder ekstra arbejde ud over det, der i forvejen ikke kan nås.
Morgenmødet, der er beregnet til at vare et kvarter, strækker sig over en time, da ingen kan presse mere ind i deres planer. For alle i teamet en frustrerende start på dagen.
Allerede langt efter timeplanen rammes hjemmehjælperen, da hun sidder i sin bil, af en ny stressfaktor. Den første borger skal meget snart og forsinket gøres klar til træning, og minutter flyver af sted som sekunder. Kvalme melder sig, og tårerne triller. Hovedet er fyldt med virvar.
Ude af bilen rammes hun af den kolde vind - og virkeligheden vender tilbage, selv om tårerne stadig presser på.
- Sådan kan jeg ikke komme ind til borgeren, tænker hun og ringer til en kollega. Får en kort snak og et trøstens ord. Da hun træder ind af døren til borgeren, smiler hun og siger:
- Undskyld forsinkelsen.
Der er tempo på resten af dagen.
Vel hjemme er overskuddet brugt. Hun har ikke længere kræfter til at være den hustru og mor, hun engang var.

Publiceret 18 January 2016 08:00