Fanø Posten får redaktion i et kontorfællesskab i det tidl. Madsens Galleri på Færgevej i Nordby. Fra venstre mod højre ses Lars H. Olsen, Tina Bie og Kurt Henriksen.

Fanø Posten får redaktion i et kontorfællesskab i det tidl. Madsens Galleri på Færgevej i Nordby. Fra venstre mod højre ses Lars H. Olsen, Tina Bie og Kurt Henriksen.

Lokalpresse:

Fanø Extra har fået ny ejer

 Efter fem år som udgiver har redaktør Tina Bie fra Fanø Extra nu solgt sin avis, der får Lars H. Olsen fra Fanø som ny redaktør og skifter navn til Fanø Posten, oplyser man i en pressemeddelelse. Salget er sket med virkning fra 1. januar, og Fanø Extra overtages af VestKom Media ApS, der i forvejen udgiver Hjerting Posten.

“Det har været nogle dejlige år, men nu er tiden kommet til at give stafetten videre,” siger redaktør Tina Bie.

Den nye redaktør har boet på Fanø siden 2005 og er tidligere kommunaldirektør i Fanø Kommune.

“Jeg glæder mig til at prøve kræfter på en lidt anderledes bane, og jeg ser frem til en ny rolle på vores dejlige ø,” siger Lars H. Olsen, Fanø Posten.

Fanø Posten er en gratis lokalavis, der uddeles hver måned til alle husstande og sommerhuse på øen i et oplag på ca. 4.800 eksemplarer og hver anden uge i sommerperioden. Fremover bliver den en søsteravis til Hjerting Posten i VestKom Media, men vil stadig være helt sin egen

“Vi vil fortsat udgive en ægte lokalavis, der skrives på Fanø for hele Fanø. Og det kræver nærvær og ægte lokalt engagement,” siger Kurt Henriksen, indehaver af VestKom Media.

Publiceret 18 January 2016 12:00