Politiet:

Tre indbrud på en ellers fornuftig weekend

Politiet i Varde har haft en fornuftig weekend uden større episoder at se til

Af
Louise Ritter

Politiet i Varde har haft det, ordensmagten selv kalder, en fornuftig weekend. Ingen større episoder er noteret i nattelivet, mens der desværre - igen - er flere indbrud i kommunen at berette om.
En villa i Ølgod har haft ubudne gæster mellem torsdag og søndag, hvor der er forsvundet smykker og kontanter fra huset. Også et fritidshus på Toftevej i Ho har haft indbrud. Det er sket mellem den 4. og den 17. januar, hvor en rude er blevet aflistet. Herfra er forsvundet en tv-skærm.
I Vestergade i Ølgod har en indbrudstyv været på spil lørdag mellem kl. 15.30 og 20.00, hvor vedkommende har opbrudt et vindue og stjålet et ukendt euro-beløb.

Indbrud

Publiceret 18 January 2016 11:30