Randers:

Politikere drøfter om der skal svin på bordet

Af
Claus Mokvist

I dag kan der udbryde regulær frikadelle-krig i Randers Byråd.
Byrådet skal tage stilling til om svinekød skal være et krav i de kommunale institutioner i fremtiden.
Det er Frank Nørgaard fra Dansk Folkeparti, der vil anbefale svinekødet indført som fast ingrediens i den kommunale menu.
Ifølge DF'eren fordi der er mange eksempler fra andre kommuner på familier som bliver underlagt normer, der ikke tillader svinekød i institutioner.
I dag skal det så afprøves om forslaget er spiseligt for resten af byrødderne.
Hos Bjarne Overmark fra Beboerlisten er sagen klar. Ifølge TV2 Østjylland vil han stemme nej og lade forældrebestyrelserne ude i institutionerne selv styre den sag.

Publiceret 18 January 2016 06:38