Home Vejle blev belønnet for et fremragende år.

Home Vejle blev belønnet for et fremragende år.

Fornem pris til Home Vejle

Det går rigtig godt for Home Vejle. Sidste år var det bedste år for Home-butikken på Damhaven nogensinde, og nu har Home Vejle med Jesper Frendrup Guldmann i spidsen fået anerkendelse ved kædens årlige landsmøde i Fredericia.
Home Vejle løb nemlig med prisen som den Home-butik med størst vækst i antallet af bolighandler i 2015. I alt blev det til langt over 250 boligsalg i løbet af året.
Daglig leder Jesper Frendrup Guldmann er stolt over prisen, men han tøver ikke med at give æren videre til medarbejderne i Home Vejle.
"De har gjort det rigtig godt og løbet rigtig stærkt hele året, så det er fortjent med den anerkendelse, der ligger i at få en ’home Award’ og kollegernes hyldest," siger han i en pressemeddelelse.
Også udviklingen på Vejles boligmarked det forgangne år får en del af æren.
"Jeg ville jo gerne kunne sige, at det udelukkende er vores egen indsats, der har sikret os titlen for største vækst i salget. Men ret skal være ret; udviklingen på Vejles boligmarked det seneste år har også bidraget til, at det var os, der løb med prisen. Det har været et år med et fremadstormende boligmarked, og blandt andet har vi været begunstiget af en markant tilstrømning af nye borgere, som selvfølgelig efterspørger boliger."
I 2015 havde Vejle Kommune en befolkningstilvækst på ca. 1.400.
jh
LÆS OGSÅ: Home Vejle: Gode udsigter for 2016
Home Vejle har vundet vækst-award
Prisuddeling: Home-butikken på Damhaven kåret som den Home-butik med største vækst i 2015

Vejle gav baghjul til såvel København, Aarhus, Aalborg og landets øvrige store byer ved Home-kædens årlige landsmøde og award-show, der for nylig blev holdt for samtlige 161 Home-butikker på Trinity Konferencecenter i Fredericia.
Det blev nemlig Home-teamet på Damhaven i Vejle, der løb med prisen som den Home-butik med størst vækst i antallet af bolighandler i 2015. I alt blev det til langt over 250 boligsalg i løbet af året.

Ejendomsmægler og daglig leder Jesper Frendrup Guldmann er selvfølgelig stolt over prisen, men han tøver ikke med at give æren videre til medarbejderne i Home Vejle.
”De har gjort det rigtig godt og løbet rigtig stærkt hele året, så det er fortjent med den anerkendelse, der ligger i at få en ’home Award’ og kollegernes hyldest,” fortæller Jesper Frendrup Guldmann.

Han videregiver dog også en del af æren for titlen til udviklingen på Vejles boligmarked det forgangne år.
”Jeg ville jo gerne kunne sige, at det udelukkende er vores egen indsats, der har sikret os titlen for største vækst i salget. Men ret skal være ret; udviklingen på Vejles boligmarked det seneste år har også bidraget til, at det var os, der løb med prisen. Det har været et år med et fremadstormende boligmarked, og blandt andet har vi været begunstiget af en markant tilstrømning af nye borgere, som selvfølgelig efterspørger boliger,” forklarer den lokal Home-mægler.
 
I 2015 havde Vejle Kommune således en befolkningstilvækst på ca. 1.400, oplyser Jesper Frendrup Guldmann.
Samtidig er der ifølge Home Vejle kommet gang i salget af grunde og opførelse af nye projektlejligheder – bl.a. Havneøen på Vejle havn.
”De faktorer har også været med til at give et løft i vores salg, og det vil de også have i 2016,” siger Jesper Frendrup Guldmann.

Han forventer derfor, at de gode takter holder sig i det kommende år, men han er dog samtidig realist.
”Med den fremgang i salget, vi har opnået i 2015, bliver det nok svært at skabe samme vækst i 2016…men lad os nu se om et års tid,” siger han.

Publiceret 19 January 2016 13:52