(Privatfoto)

(Privatfoto)

Kunstskole-elever med værker og skitser

Unge kunstnere fra Sønderjyllands kunstskole tager gæsterne 'backstage'

Af
Af Svend Mikael Larsen

BGK-syds elever udstiller på Kunstpunkt i Augustenborg. For de fleste elever er det første gang, de udstiller og viser deres ting frem.
Udstillingen kommer ikke blot til at være færdige værker, men også arbejdsskitser for at vise processen af et værk. Beskueren får således et indblik i elevernes hverdag på kunstskolen og undervisningsindholdet for uddannelsen.
Det vil være en meget alsidig udstilling med noget for enhver smag, idet BGK-eleverne har forskellige fremtidsdrømme. Der vil være billedkunst, arkitektur, design, spildesign, foto, skulpturer med mere at se på udstillingen. Nogle af værkerne vil også være dem, der til sommer bliver sendt ind sammen med ansøgningen, når de unge kunstnere vil forsøge at forfølge deres drøm om at komme ind på en videregående kreativ uddannelse.
Der er fernisering lørdag den 30. januar kl. 14, hvor alle er velkomne. Udstillingen vil desuden være åben i perioden 29. januar til 11. februar på Kunstpunkt i Augustenborg.

(Privatfoto)

(Privatfoto)

(Privatfoto)

(Privatfoto)

(Privatfoto)

(Privatfoto)

(Privatfoto)

(Privatfoto)

Publiceret 19 January 2016 13:00