Café Central med Simon Spang Hanssen i spidsen kommer 11. februar til Vollsmose Kulturhus.

Café Central med Simon Spang Hanssen i spidsen kommer 11. februar til Vollsmose Kulturhus.

Programmet klart hos Vollsmose Kulturhus

Der er noget for enhver smag på forårets musikprogram i Vollsmose Kulturhus fra folk/world-musik over blues.
Torsdag den 11. februar er det Simon Spang Hanssen & Café Central, som står på secenen. Den hæderkronede saxofnist med mere Simon Spang Hanssen står i spidsen for sit spritnye orkester, der spiller lyrisk moderne jazz med et festfyrværkeri af påvirkninger fra blandt andet latinamerikanske toner, soul og R&B.
Torsdag den 25. februar kan man opleve en fremragende blues dobbeltkoncert med Thomsen, Nello & Hansen, der spiller traditionel Chicago- og Delta-blues + Chris Grey and the BlueSpand, der gør det i deres helt egen form for moderne blues med et twist.
Torsdag den 10. marts er der blueskoncert med Copenhagen Slim Band. Årets Danske Bluesnavn 2009, mundharpemanden med mere Nisse Thorbjørn, alias Copenhagen Slim, er i front for sit orkester, der spiller Chicago blues og storby soul i verdensklasse.
Torsdag den 17. marts er turen kommet til dansk-norske Jullie Hjetland, svenske Jens Ulvesand og to bretonske musiker-kvinder, som disker op med en gang unik, fascinerende folk/world musik.
Torsdag den 21. april er det The Firebirds, der består af en af Danmarks allerbedste trommespillere Stefan Pasborg, Anders Banke på saxofon og Anders Filipsen på tangenter spiller moderne fortolkninger af klassiske mestres værker med et twist.
Fredag den 13. maj rundes musiksæsonen af med elegant og højspændt moderne blues med Rick Vito Band. Orkesterlederen er mesterguitaristen Rick Vito, der blandt andet har spillet med Fleetwood Mac og The Mick Fleetwood Blues Band Featuring Rick Vito.
Læs mere om koncerterne på www.vollsmosekulturhus.dk.

Publiceret 19 January 2016 08:00