Fra hjemmehjælpens dagbog (8)

Hvor mange af os tør sætte velfærd og job på spil for én medmenneskelig gerning? Her er beretningen om en hjemmehjælper, der uden tøven har gjort det.
En fantastisk kvinde - langt over 90 - skal have hjælp til støttestrømper, medicin og øjendrypning. Skønt højt oppe i årene er hun stadig et livstykke, og da hun er den sidste på ruten, sker det, at hjemmehjælperen dropper tidsplanen og bliver lidt længere.
Det sker også, at hun et par gange dropper turen tilbage til Haderslev fra Fjelstrup for at spise frokosten sammen med borgeren. Der bliver snakket om alt mellem himmel og jord - og et venskab opstår. Borgeren køber til jul og fødselsdag - inden for bagatelgrænsen - små gaver til hjemmehjælperen, der kvitterer med små gaver også til jul og fødselsdag.
En dag falder talen på hendes ungdom. Lige fyldt 20 blev hun madmor på en stor gård, havde fem piger at styre og 12 karle og en fodermester at sørge for mad til.
Det er en stor omvæltning, da hun får sit første barn, men heldigvis får hun god støtte af en veninde. Veninden flyttede til Haderslev, da hun blev gift, men de drak stadig kaffe sammen i ny og næ og ringede også til hinanden.
Alderdoms-skavanker kom til, veninden hører ikke så godt længere, og så må telefonen droppes.
Som de nu taler sammen, hjemmehjælperen og det gamle livstykke, slår det hjemmehjælperen, at hun kan genkende noget vedrørende en borger, hun har besøgt i weekender, og når hverdagsplaner blev ændret. Hun spørger derfor efter venindens navn - og hende er det!
I nogle måneder sendes hilsner og beskeder frem og tilbage. Klart: De to kvinder savner hinanden. De har ikke set noget til hinanden i næsten tyve år - og de er de eneste, der er tilbage fra dengang, de var unge.
Her beslutter hjemmehjælperen at gøre det, der kan føre til fyring, hvis det når videre.
Det gamle livstykke har inviteret sin hjemmehjælper med søn til sin fødselsdag - og der er kun dem. Derfor tager hjemmehjælperen uden videre livstykkets veninde med.
Og så sker det, der nok kan beskrives, men skal opleves for at blive rigtigt forstået.
Veninderne falder hinanden om halsen, tårer fældes, og de kan knap give slip på hinanden.
Det blev en fantastisk eftermiddag. Vel hører den ene dårlig, og den anden taler ikke højt, men hjemmehjælperen agerer tolk, når de to som fjollede tøser genopliver røverhistorier fra gamle dage.
Da aftenvagten kommer, trækker hun hjemmehjælperen uden for.
Hun gør opmærksom på alle de regler, der er overtrådt og tilføjer så:
- Jeg siger ikke noget. Det er så flot det her!
For et par måneder siden døde livstykket, men inden besøger hjemmehjælperen hende i sensommeren. De får et glas vin på livstykkets terrasse, og her fortæller hun om, hvad besøget af den gamle veninde har betydet for hende.
...  medmenneskelighed på et højt plan - og det kunne have kostet hjemmehjælperen jobbet.

Publiceret 19 January 2016 07:00