Frivillighed:

“Er du blevet spurgt?”

Lokale Y"s Men"s Clubber hylder frivilligheden lørdag den 30. januar

Af
Mette Henriksen

Lørdag den 30. januar sætter Haderslev Y's Men's Club og Tørning Len Y's Men's Club fokus på frivillighed. Det sker i Café Laden ved siden af Haderslev Domkirke under overskriften ”Er du aldrig blevet spurgt?” i tidsrummet klokken 10-13. Her kan man blandt andet møde repræsentanter fra Genbrugsbutikker og Loppetanken, Café Parasollen og Caféer for flygtninge Foreningslivet og Folkekirkens forskellige former for menighedsarbejde.
“Vi ved, at rigtig mange er med i et frivilligt arbejde, fordi der er nogen, der har spurgt dem. Men der er helt sikkert mange, der aldrig er blevet spurgt, og som måske kunne have lyst til at vide lidt mere om, hvordan man kommer i gang, og hvor der kan være brug for netop dem. Det vil vi gerne være med til at gøre noget ved,” siger Haderslev Y's Men's Clubs Poul Hansen.

Netværk og fællesskab

En gang om året sætter Y's Men's Clubberne fokus på at være med til at oplyse om det arbejde, der udføres af frivillige i mange forskellige folkekirkelige sammenhænge. Et arbejde, der ud over at ”gøre en forskel”, betyder meget for de frivillige, som selv får meget ud af det i form af fællesskab, netværk og venskaber.

Publiceret 19 January 2016 05:15