Med denne plakat takker SSP & Forebyggelse alle elever i Esbjerg Kommunes 5. klasser for deres fyrværkeriindsats med at passe på dem selv og hinanden.

Med denne plakat takker SSP & Forebyggelse alle elever i Esbjerg Kommunes 5. klasser for deres fyrværkeriindsats med at passe på dem selv og hinanden.

Fyrværkeri:

Stor fyrværkeri-tak til 5. klasserne

Af
Louise Ritter

“Tak for hjælpen! Ved årsskiftet 2015/2016 var der det laveste antal skader ved affyring af fyrværkeri i mange år i Esbjerg Kommune. Det er fordi, at I har været super gode!”

Sådan lød takken til alle elever i kommunens 5. klasser i sidste uge fra SSP & Forebyggelse.

Siden 2002 har kommunen haft sin fyrværkerikampagne “Fyrværkeri er flot - men!” rettet mod netop 5. klasserne, der blandt andet får fyrværkeriet demonstreret inden nytår, og derfor skulle de også have takken for, at det netop er gået så godt nytårsaften. Dels passer de godt på dem selv, men også på deres venner og familier.

“Vi bruger børnene som hjælpemiddel til også at nå de voksne. I år har jeg blandt andet hørt historien om en lillesøster, der ville ud med knaldperler hvorefter storesøster sagde: Husk beskyttelsesbriller, og det skal mor også,” fortæller kampagnens initiativtager Morten List Christensen, der oplyser, at netop hvad angår mødrene var nytåret et højdepunkt. For kun anden gang siden 2002 var der ingen kvinder, der blev ramt af fyrværkeri.

Publiceret 19 January 2016 09:15