Tricktyveri:

Tre mænd narrede iPhone fra kvinde

Natten til søndag fik en kvinde stjålet sin iPhone, efter tre mænd tog kontakt til hende.
Det fremgår af Fyns Politis døgnrapport.
Tricktyveriet skete ved Klingenberg i Odense C mellem klokken 03.00 og 03.30.
Kvinden stod ved nogle cykelstativer, da to mænd kom hen til hende.
Mens de stod foran henne, kom en tredje person til bagfra og stjal en iPhone 6 fra hendes taske.
Kvindens signalement af mændene er meget sparsomt grundet mørke, skriver politiet.
Hun mener dog, at der var tale om danskere, hvoraf den ene havde kort, afbleget hår.

Publiceret 19 January 2016 10:30