Ind i lyset

Ind i lyset

Hos Anytime træder man ind i lyset

Anytime Maglebjerg i Nørregade sælger smykker og ure. Men noget er forandret. Det ses tydeligt

Af
Af Jørgen Flindt

Fotoet snyder. Ikke at der er noget galt med det, men lyset hos Anytime Maglebjerg er svær at indfange på et kamera, så man må selv træde indenfor og opleve det, hvis man er nysgerrig.
For lyset er specielt, så specielt at det var nyt for selv elektrikeren, der skulle installere det.
”Det er et fantastisk lys, der skaber ro, og som får produkterne til at stå tydeligt frem. Det er et kraftigt lys, men ikke et ubehageligt lys. Det måtte heller ikke gå ud over hyggen. Men det var så nyt, at elektrikeren ikke havde prøvet det før, så jo, det er specielt. Og vi er rigtig glade for det,” siger Karsten og Anette Maglebjerg, der gennem 32 år har ejet butikken i Nørregade.
Ud over lyset ser lokalerne også anderledes ud. Der er skiftet ud med hensyn til reoler og skabe, så der kan udstilles på en ny måde. Og også her er det ikke noget, som bare lige er sket.
”Det har ikke været helt billigt, men det har været alle penge værd. Både med lys og med inventar har vi tænkt mange tanker over lang tid, for vi ville have, det skulle være det helt rigtige. Der var mange løsninger, som tilbydes vores type butik, og vi har også været forbi mange nyindrettede butikker for inspiration, men vi valgte i sidste ende selv at tegne det hele helt fra bunden,” forklarer ægteparret.
Deres søn, Martin, var med inde over processen, og det blev ham, der i sidste ende rejste til Kina for at godkende slutprodukterne på inventaret, som er blevet bygget i det store land mod øst.

Kunder fra nær og fjern

Det er 32 år siden, at familien Maglebjerg åbnede butikken i Nørregade. Karsten var urmager, Anette arbejdede med smykker. De arbejdede ikke samme sted, men sød musik opstod. Resten er historie.
”Vi har i alle år ligger her i lokalerne i Nørregade 28, og selvom vi har ønsket os mere plads, så flytter vi nu ikke. Vores kunder kommer nært og langvejsfra, og de ved, hvor de kan finde os,” siger Anette Maglebjerg.
Hos Anytime Maglebjerg har man forskellige mærker indenfor urer og smykker. Deriblandt egne designede smykker.
 

Strøgavisen

Følgende artikel har været bragt i Strøgavisen Vejle.

I Strøgavisen Vejle sætter vi fokus på strøgets butikker, de handlende og de mange mennesker, der hver dag besøger Vejles centrale shopping-gade.

Strøgavisen udkommer som et tillæg til Lokalavisen Vejle.

Publiceret 21 January 2016 12:00