Skal du over grænsen? Så husk passet

Af
bs

Syd- og Sønderjyllands Politis Servicecenter har i øjeblikket et stort antal henvendelser fra borgerne vedrørende pas. Skal det med eller ej til Tyskland. 
Svaret er, at ja - det skal det. Også selvom det kun er en kort tur for at handle i grænsebutikkerne. Dansk politi skal nemlig se det ved tilbagerejsen til Danmark.
Hvis det viser sig, at man ikke har sit pas med, risikerer man at kontrollen af identitet og adkomst til at rejse ind i landet kommer til at tage et stykke tid. Så skal kørekort og anden ID måske slås op og sammenholdes med andre registre. På den måde bliver man ikke bare selv forsinket, men forsinker også de øvrige rejsende.

Publiceret 21 January 2016 12:46