Pool Caféen på Skibhusvej blevet onsdag aften udsat for groft hærværk.

Pool Caféen på Skibhusvej blevet onsdag aften udsat for groft hærværk.

Amok med økser:

Poolcafé udsat for hærværk

Pool Caféen på Skibhusvej fik onsdag aften smadret ruder og dør af hærværksmænd. Fyns Politi måtte anholde 20 personer

Af
Jens Nicolaisen

Ved 20-tiden onsdag aften holder 5-6 biler ind til siden ved Pool Caféen. Ud springer cirka 20 mænd og begynder at smadre løs på facade, døre, ruder og indgangsparti.
Da politiet ankommer, er gerningsmændene forsvundet, men patruljevognen kører videre til indvandrergruppen Black Armys klubhus på Nyborgvej, og der standser de en bil med fire mistænkte. I bagagerummet på bilen finder politiet en økse, som angiveligt er brugt til hærværket, og de fire personer bliver anholdt.

”Yderligere 13 personer med relation kommer til, fremsætter trusler og modsætter sig anholdelserne, og de bliver også anholdt. Slutteligt anholder vi tre personer omkring politigården, og de anholdes også for forstyrrelse af den offentlige orden,” fortæller Jens Langdal, afdelingsleder for organiseret kriminalitet.

I løbet af aftenen finder politiet flere økser og en kniv, og på den baggrund er politiet sikre på at have fundet gerningsmændene til hærværket. Motivet er dog stadig uklart.
”Men vi har mistanke om magtkamp på det kriminelle marked,” siger Jens Langdal.
I løbet af torsdag formiddag er seks personer blevet løsladt, mens de resterende 14 skal afhøres og formodentligt bliver løsladt i løbet af dagen.
”Der er ikke planer om grundlovsforhør på det foreliggende grundlag,” siger Jens Langdal.

Publiceret 21 January 2016 10:45