Mikkel fortæller om at rejse med børn, om mødet med fremmede kulturer og glæden ved at krydse de store oceaner.

Mikkel fortæller om at rejse med børn, om mødet med fremmede kulturer og glæden ved at krydse de store oceaner.

Foredrag:

Stå til søs med Mikkel Beha

Køjesækken er fyldt med oplevelser, og Mikkel Beha fortæller om dem, når han i februar gæster Fredericia.
Siden Mikkel var helt lille, har eventyret og rejserne til søs været en stor del af hans liv. Meget tidligt rejste han med sin far ud på de store verdenshave og arven fra Troels Kløvedal har Mikkel og hans sønner i den grad forstået at tage til sig.
Vi skal se billeder fra et langt liv på verdenshavene og klip fra TV-serien ”Kurs Mod Fjerne Kyster”, og selvfølgelig løfter han sløret for lidt af det, vi ikke ser på tv.
Foredraget er også en fortælling om alle de udfordringer der følger med, når man slipper fortøjninger til den velkendte hverdag, og tager på eventyr. Vi hører også om det hårde slid det indimellem kan være, for at få drømmene til at gå i opfyldelse.
250 billetter til foredraget er blevet revet væk. Derfor er arrangementet flyttet fra den lille teatersal til den store teatersal, og dermed er der blevet frigivet yderligere 150 billetter.
Det er mandag den 22. februar klokken 19. Billet via bibliotekets hjemmeside.

Publiceret 21 January 2016 07:00