Tyveri:

Butikstyv med eksklusiv smag

En butikstyv med russisk baggrund forsøgte at stjæle en meget dyr jakke hos Sport 24 i Haderslev

Af
pra

Hvis man skal være tyv, kan man jo lige så godt gå efter det bedste.
Måske er det sådan en 59 årig mand af russisk oprindelse tænkte, før han i går eftermiddags gik ind hos Sport 24. I hvert fald forsøgte han at stjæle en jakke til hele 4600 kroner. Det blev dog opdaget og da han forsøgte at flygte fra butikken, blev han holdt tilbage.
Tyveriet udløste en straksbøde på 3500 kroner og manden kan sandsyneligvis imødese et forbud imod indrejse i Danmark i en årrække.

Publiceret 21 January 2016 08:00