Uheld:

Kvinde overså vigepligt og påkørte cyklist

En 29-årig kvinde påkørte onsdag eftermiddag en 48-årig mandlig cyklist på Sædding Ringvej

Af
Louise Ritter

En 29-årig kvindelig bilist fra Esbjerg overså onsdag eftermiddag sin vigepligt, da hun ville svinge fra Dalstrøget ud på Sædding Ringvej.
Kvinden kørte frem for sin ubetinget vigepligt, hvorefter hun påkørte en mandlig cyklist, der kom kørende på Sædding Ringvej. Ulykken skete kl. 16.36.
Den påkørte cyklist er en 48-årig mand fra Esbjerg. Politiet kan ikke oplyse noget videre om hans tilstand, men det forlyder fra ordensmagten, at han ikke umiddelbart pådrog sig større fysiske skader.  

Uheld:

Publiceret 21 January 2016 11:30