Karen Nørby henvender sig med sit foredrag til alle, der har små eller store udfordringer fysisk eller psykisk.

Karen Nørby henvender sig med sit foredrag til alle, der har små eller store udfordringer fysisk eller psykisk.

Lyt til din krop - Den fortæller dig noget

Foredrag Med ernæringsterapeut og forfatter Karen Nørby

Af
Af Birthe Johansson

Mandag d. 25. januar klokken 19.00 kan man på Teaterbygningen i Køge opleve Karen Nørby, der med foredraget ”Lyt til din krop – den fortæller dig noget”, vil hjælpe og give håb til de mennesker, der dagligt har problemer med eksempelvis smerter, eksem, hovedpine eller fordøjelsen og som lever med nedsat livskvalitet på grund af dette. Ifølge Karen kan man få rigtig god hjælp ved at justere på sin kost og støtte kroppen med de rette kosttilskud. Fordøjelsesproblemer kan for eksempel opstå ved at man spiser noget, som man ikke kan tåle, eller fordi man mangler enzymer til at nedbryde maden. Et dårligt immunforsvar og mange sygedage gennem vinteren er et andet eksempel. Her kan en kost med flere næringsstoffer og mindre junk food være en god idé sammen med et tilskud af D-vitamin og C-vitamin.
Karen Nørby er ernæringsterapeut og forfatter og hun har holdt et utal af inspirerende foredrag på skoler og institutioner samt i foreninger og ældreklubber.
Tilmelding til FOF ved Køge Bugt på www.fof.dk. Prisen er 125 kroner.

Publiceret 23 January 2016 16:00