Sun Chemical har fjernet et af vartegnene fra Køges industrielle storhedstid.

Sun Chemical har fjernet et af vartegnene fra Køges industrielle storhedstid.

Vartegnet er væk

Sun Chemical har fjernet et af Køges vartegn

Af
Jakob Fälling

Kemivirksomheden Sun Chemical har revet den store, blå bygning ud til Københavnsvej ned. Det sker som del af en større nedrivning af de gamle bygninger på området.
- Vi har en del tomme bygninger stående. De koster os penge, og det ser ikke pænt ud, at de står og forfalder, siger Niels Johansen, fabriksdirektør i Sun Chemicals Køgeafdeling.
Kemivirksomheden, der i Køge breder sig over 280.000 kvadratmeter bygninger, river syv-otte bygninger ned i den kommende tid. Det kommer også til at gå ud over den hvide skorsten med navnetrækket, der er sidste markante kendetegn på byens nordlige side. Ingen af de to bygninger har for alvor været i brug de seneste år.
Nedrivningerne er del af en større omstrukturering, der blev påbegyndt i 2014 efter ordre fra Sun Chemicals amerikanske hovedkvarter.
I dag forarbejder koncernens Køge-afdeling farvepigmenter, som andre virksomheder blander i lakfarve, trykfarve og emballageoverflader. Nedrivningen er dog ikke ensbetydende med afvikling, bedyrer Niels Johansen.
- Vi har haft et rigtig godt år i 2015. Vi har haft vækst på to områder, siger fabriksdirektøren, der forventer marginal fremgang også i 2016.
Sun Chemical i Køge beskæftiger i dag 65 medarbejdere. Tilbage i 1990'erne havde virksomheden 440 mand ansat.

Sun Chemical tynder ud i bygningsmassen i denne tid.

Sun Chemical tynder ud i bygningsmassen i denne tid.

I alt 7-8 bygninger skal ned.

I alt 7-8 bygninger skal ned.

Publiceret 23 January 2016 11:00