Christina Pawsø (t.v) og Mette Mayland Christensen var ophavskvinderne til flashmobben

Christina Pawsø (t.v) og Mette Mayland Christensen var ophavskvinderne til flashmobben "Hvornår er nok nok?".

Flashmob på banegården:

Kvinder tog afstand fra krænkelser

"Hvornår er nok nok," spurgte cirka tyve deltagere, der ikke vil finde sig i befamling

Der var mange nysgerrige blikke og undrende mumlen, da cirka tyve flashmobbere fredag klokken 16 stillede sig op på banegården og begyndte at tage tøj på. Mange sæt tøj.
Happeningen var en symbolsk manifestation og markering af, at alle mennesker har ret til at bestemme over deres egen krop, uanset hvad og hvor meget tøj, de har på.
"Vi elsker kvinder!" råbte et par halvsnalrede herrer, der, efter de fik forklaret sammenhængen, mente, at budskabet var helt på sin plads.
"Vi synes, der har været et skred i debatten omkring, hvornår det er okay at gramse på og krænke andre. Det virker, som om det mere og mere er blevet kvinders egen skyld, at de bliver gramset på, hvis de har lidt for lidt tøj på, går alene på gaden eller har drukket lidt for meget. Sådan et utrygt land har vi ikke lyst til, at vore døtre skal vokse op i. Det her er bare en kort markering af, at vi synes, det er nok. Nu skal vi have debatten tilbage, hvor den hører hjemme, og ansvaret tilbage til krænkeren," forklarer Christina Pawsø, der sammen med Mette Mayland Christiansen har arrangeret flashmobben.
De to initiativtagere har ikke selv været udsat for uønsket befamling, men de vil ændre den diskurs, der er i forbindelse med emnet, for deres døtres skyld.
"Der er lidt husmoderlogik over det, for vi håber jo bare, det ikke sker for vores egne og andres piger, for hvis debatten er skredet nu, hvordan er det så om to år?" spørger Mette Mayland Christensen retorisk.

Intet med asylansøgere at gøre

Den seneste tid har der været flere historier i medierne om asylansøgere, der har befamlet unge kvinder i byen.
Tanken om, at happeningen på banegården sker i lyset af de historier, er nærliggende - også for de mennesker, der var vidne til de to kvinders arrangement.
"Hvad går det her ud på?" spurgte en tilskuer, hvorefter en anden svarede: "Det er det her med, at asylansøgerne ikke kan holde nallerne for sig selv."
Det er dog slet, slet ikke hensigten, slår arrangørerne fast.
"Det er virkelig ærgerligt. Vi har været lidt bekymrede for, at man ville lave den kobling, men det er slet  ikke det, der er vores sag. Det handler alene om skredet i debatten, og hvad man som kvinde skal tage ansvar for. Vi kan selvfølgelig ikke styre, hvad folk tænker, men så håber vi, de læser jeres avis og kan forstå, at det handler om ligegyldigheden og negligeringen," siger Christina Pawsø og uddyber:
"Det er især den del, hvor en pige eller kvinde efter en krænkelse får at vide, at hun nok selv var skyld i det. Det bliver bare en form for dobbeltkrænkelse, og det er frustrerende," sukker hun og bliver suppleret af medarrangøren.
"Det handler om det 'men', der altid kommer efter de her sager. Vi vil ikke have, at vores piger bliver krænkede, og vi vil bestemt heller ikke have, at de skal blive mødt med et 'men' bagefter," lyder det fra Mette Mayland Christensen.
Hun vil ikke acceptere, at man slår befamling hen med et ubekymret nik og et "drenge vil være drenge".
"Det kan godt være, det er almindeligt, og det altid har været sådan, men det gør det sgu ikke rigtigt."

Godt 20 deltager var der til den cirka fem minutter lange flashmob foran Søstrene Grene.

Godt 20 deltager var der til den cirka fem minutter lange flashmob foran Søstrene Grene.

Christina Pawsø tog sig tid til at fortælle tilskuerne, hvad det hele gik ud på.

Christina Pawsø tog sig tid til at fortælle tilskuerne, hvad det hele gik ud på.

Der var flere forbipasserende på banegården, der tog billeder og filmede flashmobben.

Der var flere forbipasserende på banegården, der tog billeder og filmede flashmobben.

Hvad er en flashmob?

En flash mob udføres af en menneskemængde, der laver en uventet happening på et offentligt sted, for derefter at spredes lige så hurtigt, som den dukkede op.

En flash mob er som regel et mål i sig selv, men kan også bruges som politisk demonstration og provokation eller som kommercielt pr-stunt.

Kilde: Gyldendals - Den Store Danske

 

Publiceret 23 January 2016 09:15