Det er blevet mere sikkert at færdes på østjyske veje

Af
Bent Larsen

Antallet af dræbte og alvorligt kvæstede i trafikken i Østjylland er det laveste i nyere tid.
Nye foreløbige tal fra Østjyllands Politi viser, at 11 personer mistede livet og 118 kom alvorligt til skade i trafikken i 2015.
Til sammenligning blev 18 mennesker dræbt i trafikken i 2014, mens 162 fik alvorlige kvæstelser.
Årsagerne til, at trafikken er blevet mere sikker er mange. Blandt andet bedre veje, mere sikre biler og et generelt øget fokus på trafiksikkerhed er medvirkende til at gøre det mere sikkert at færdes i trafikken.

Publiceret 26 January 2016 03:35