Måske falder du i snak med andre ved Omsorgsfuld Onsdag på biblioteket.

Måske falder du i snak med andre ved Omsorgsfuld Onsdag på biblioteket.

Det skulle egentlig være en overraskelse…

- men Avedøre Bibliotek holder Omsorgsfuld Onsdag for vores stamgæster og alle de frie fugle

Det er egentlig ikke noget særligt og dog alligevel.

Vi synes bare, der skal et par ekstra store brændeknuder i videopejsen og så har vi banket det flotte røde persiske tæppe. Puderne i øreklapstolen er puffet op, vi har forvarmet plaiderne og dagens aviser er strøget. Og vi serverer selvfølgelig te, som var vi i Downton Abbeys lounge. Sådan nogenlunde da. Overraskelsen kan være, at du falder i snak med nogen andre end du plejer, eller du måske får en lille bitte gave fra os. Så siger vi ikke mere. Omsorgsfuld onsdag den 3. februar kl. 10.00 - 16.00 på Avedøre Bibliotek

Publiceret 26 January 2016 08:00