E-handelseksperter i international fusion

Den koldingensiske virksomhed Customerwise bliver fuldt integreret i den svenske e-handelsgigant Vaimo.

Den koldingensiske virksomhed, Customerwise, fusionerer med det svenske firma Vaimo, oplyser Customerwise i en pressemeddelelse.
Virksomheden har eksisteret siden 2010,  driver e-handelsforretninger og har på få år skabt stor vækst samt 18 nye arbejdspladser.
Fremgangen har tiltrukket international opmærksomhed fra Vaimo, der er en af verdens førende udviklere af e-handelsløsninger. Den svenske virksomhed har netop integreret det koldingensiske bureau i organisationen og vokser dermed til mere end 230 medarbejdere – heraf 22 i Danmark.
"Vaimo har gennem kontinuerlig, stærk vækst og international anerkendelse vist sig som en af de dygtigste udviklings- og konsulenthuse inden for e-handel i Europa. Som en del af Vaimo positionerer vi os i markedet med nye muligheder for både eksisterende og fremtidige kunder. Vi er blandt andet den eneste danske e-handelspartner med fysiske kontorer i alle de nordiske lande, hvilket er afgørende for de kunder, der vil ekspandere ud over Danmarks grænser," forklarer Henrik Feld-Jakobsen, der fortsætter som dansk landechef i Vaimo.
 

Publiceret 26 January 2016 14:00