Henrik Schwarz er en af de nyuddannede eksportambassadører.

Henrik Schwarz er en af de nyuddannede eksportambassadører.

Eksportambassadører skal fremme væksten

En række medarbejdere fra Jyske Bank Kolding-Haderslev Erhverv er blevet uddannet til eksportambassadør. Deres opgave bliver at fremme internationale vækstmuligheder for firmaer i Kolding-Haderslev. 
Henrik Schwarz og Charlotte Brinch, der begge er erhvervsrådgivere hos Jyske Bank Kolding-Haderslev Erhverv, er blevet uddannet til eksportambassadører af Eksport Kredit Fonden (EKF). Dermed har de fået endnu større indsigt i, hvordan man opnår kredit i banken med hjælp fra EKF. 
 

Store forventninger

De nyuddannede eksportambassadører har store forventninger til deres nye roller.
– I samarbejde med EKF tilbyder vi en mulighed, der i sidste ende kan gøre en enorm forskel for væksten hos mange firmaer i Kolding-Haderslev. Vi lever i en globaliseret verden, hvor handel med udlandet er vigtig for selv mindre virksomheder, og derfor kan eksportkreditter i fremtiden blive et vigtigt element i lokalsamfundets økonomi, forklarer Henrik Schwarz.
Han påpeger, at virksomheder i Kolding-Haderslev oplagt kan bruge EKF til at finansiere erobring af nye eksportmarkeder – også mere risikobetonede satsninger på oversøiske markeder.

Publiceret 26 January 2016 18:00