DER ER GODT SAMMENHOLD og højt humør, når de fire kunstnere fra Vestegnen laver udstilling sammen. Fra venstre Uffe Schønnemann, Wilja Bech, Kirsten Milo og Palle Christensen. 

DER ER GODT SAMMENHOLD og højt humør, når de fire kunstnere fra Vestegnen laver udstilling sammen. Fra venstre Uffe Schønnemann, Wilja Bech, Kirsten Milo og Palle Christensen. 

Et ”Rendezvous” med fire Vestegns-kunstnere

De har alle relationer til Vestegnen, de fire kunstnere der fra på torsdag den 28. januar og frem til den 7. februar, inviterer til udstillingen “Rendezvous” på Portalen i Greve - lige ved Hundige S-Station.

Alle fire er jævnaldrende, i 60’erne, og tre af udstillerne har oven i købet boet og gået i skole i Hvidovre.  Det er maleren Uffe Schønnemann der netop er flyttet “hjem” til Hvidovre efter nogle år i Vallensbæk,  skulptur-og keramikeren Palle Christensen, der er tidligere Hvidovreborger og har gået på Strandmarksskolen. Både Uffe og Palle har slået deres folder i Hvidovres havn, bl.a. som roere og sejlere, samt i det lokale kulturelle og musiske liv. Endvidere er den ene af de to kvindelige malere Wilja Bech også opvokset i Hvidovre og har været elev på Strandmarksskolen. Hun er gift med Mogens Bech, der også havde sin skolegang på Strandmarksskolen. De bor nu i Odsherred, hvor Wilja Bech har sit atelier. Den fjerde udstiller er Kirsten Milo, bosat i Greve, der især er kendt for sine sprudlende blomstermalerier. Man kan i øvrigt også få et rendezvous med kunstnerne, idet de alle fire vil være tilstede på ferniseringsdagen på lørdag den 30. januar fra kl. 14.00 til 17.00, - og i øvrigt også på skift på de andre åbningsdage. Der er gratis adgang alle udstillingsdage.m-

Publiceret 26 January 2016 08:00