Her fejres navneskiftet på Det Blå Gymnasium med en blå navngivningsfest.

Her fejres navneskiftet på Det Blå Gymnasium med en blå navngivningsfest.

Navneskifte:

Det Blå gymnasium

HHX-afdelingen på Varde Handelsskole og Handels-gymnasium har skiftet navn til ’Det Blå Gymnasium’

HHX-eleverne på Varde Handelsskole og Handelsgymnasium går nu på Det Blå Gymnasium, da HHX-afdelingen har skiftet navn.

Blå hentyder til farven på den studenterhue, der sættes på hovedet af studenterne ved den afsluttede studentereksamen. Valget af uddannelse er et af de vigtigste valg, og Det Blå Gymnasium er med sin merkantile profil tæt på virkeligheden, og giver adgang til såvel videregående uddannelser som erhvervslivet.

Skarp profil er nødvendig

”Målet er at øge kendskabet til HHX som en gymnasial uddannelse - i en tid, hvor en bølge af forandringer rammer såvel ungdomsuddannelser som folkeskolen. Det Blå Gymnasium skal træde frem med en skarp profil og sikre, at elever sammen med deres forældre træffer det rigtige valg, når de vælger deres ungdomsuddannelse,” forklarer forstander Bettina Mogensen i en pressemeddelelse.

På Det Blå Gymnasium møder man ud over obligatoriske fag som f.eks. dansk, engelsk og matematik nye fag som afsætning, international økonomi og virksomhedsøkonomi ligesom gymnasieeleverne selv kan tone studentereksamen via én af de fire studieretninger: Global Business, Innovation, Interkulturel Marketing og Økonomi.

Publiceret 26 January 2016 08:30