Standset:

Resolutte betjente løb spøgelsesbilist op

En 81 årig mandlig bilist var endt i det gale spor på motovejen, men blev standset af to handlekraftige betjente

Af
pra

"Søndag eftermiddag bemærkede to betjente ved grænseovergangen i Frøslev en bil, som med lav hastighed kom kørende i den forkerte vognbane. Bilen kørte mod nord i det sydgående spor," fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi:
"De to betjente tog en rask beslutning – de orienterede sig i forhold til trafikken, hvorefter de sprang over midterautoværnet og løb bilen op, hvor de med fagter, råben og piften fik kontakt til føreren. Manden stoppede op, og med betjentenes hjælp fik manden bilen vendt og parkeret i nødsporet."
"Adspurgt kunne den 81-årige mand ikke umiddelbart forklare, hvorfor politiet havde standset ham, men oplyste, at han måtte være kørt forkert, for han skulle have været i Padborg. Efter en nærmere samtale med føreren besluttede betjentene at inddrage mandens førerret," oplyser vagtchefen.

Publiceret 26 January 2016 07:00