Christoffer Pedersen fra Kruså skal blandt andet træne med Kasper Hvidt. (Privatfoto).

Christoffer Pedersen fra Kruså skal blandt andet træne med Kasper Hvidt. (Privatfoto).

Christoffer fra Kruså skal træne med Kasper Hvidt

Den unge håndboldmålmand får nu chancen på den helt store bane

18-årige Christoffer Pedersen er håndboldmålmand og spiller til daglig i Team Tvis Holstebro.
Han kommer dog fra Kruså, og Kruså-drengen står nu overfor en stor chance for at tage et step op af stigen i sin håndboldkarriere. Han er nemlig blevet valgt som en af syv håndboldspillere, der er udvalgt til at træne med i KIF Kolding København. Dermed får han blandt andet mulighed for at prøve sit talent i forhold til store håndboldnavne som som Kasper Hvidt, Lars Jørgensen og Bo Spellerberg.

Christoffer Pedersen har deltaget i konkurrencen Faxe Kondi Talentet, og er altså nu blandt de syv, der får lov at prøvetræne med KIF Kolding København.
Den af de syv finalister, der efter prøvetræningen i Kolding på lørdag bliver kåret som Faxe Kondi Talentet, får lov at træne med KIF resten af sæsonen. En stor mulighed for de unge finalister, der alle er mellem 14 og 19 år.

”Man er da en smule stolt når man er valgt blandt de syv finalister. Der findes jo mange målmænd i Danmark, så det var virkelig ikke noget jeg havde set komme. Det er fedt at tænke på at de kendte, dygtige spillere har set mig og min video, og synes jeg har talent nok til at komme med videre. Jeg glæder mig super meget - det kan ikke blive andet end fedt”, lyder det fra Christoffer Pedersen i en pressemeddelelse.

Publiceret 28 January 2016 09:00