Veronica Mortensen.

Veronica Mortensen.

Jazzdiva optræder på Gammelkjøgegaard

Der er kyndelmissekoncert på Gammelkjøgegaard fredag den 5. februar

Af
Martin Rasmussen

Veronica Mortensen har placeret sig som en af landets mest interessante sangerinder inden for jazzen. Stemmen er uanstrengt, varm og afslappet, og den bliver der fin mulighed for at opleve i Køge inden længe. Hun optræder nemlig ved årets Kyndelmissekoncert på Gammelkjøgegaard fredag den 5. februar klokken 20.
Det smukke rum danner ramme om en intim koncert med jazzsangerinden, der akkompagneres af jazzguitarristen Per Møllehøj. De to vil sammen spille et varieret program af cirka en times varighed, hvor der bliver mulighed for at høre nogle af jazzens klassikere samt nogle af Veronica Mortensens originalkompositioner. Efter koncerten er der mulighed for at få et lille glas og en hyggelig samtale med kunstnerne.
Billetter til 100 kroner pr. stk. kan købes hos VisitKøge. Der udbydes kun 50 billetter i salg. Eventuelt resterende billetter sælges ved koncertindgangen på dagen.

Publiceret 28 January 2016 07:00