Regionsrådet vedtager grøn strategi

Af
Bent Larsen

Regionsrådet for Region Midtjylland vedtog i går en ny strategi, der handler om at stille om til mere grøn energi og mindre affald.
Nu skal regionen og de flere hundrede bidragydere til strategien samarbejde om at føre den ud i livet.
Det er den regionale vækst- og udviklingsstrategi, som efter en offentlig høring i efteråret er blevet justeret og vedtaget af såvel Vækstforum som Regionsrådet for Region Midtjylland.
Strategien har foruden Regionsrådet og Vækstforum en række partnere bag sig – herunder de 19 kommuner i regionen.

Publiceret 28 January 2016 03:42