Deltagerne fra Haderslev Svømmeklub inkl. deres tre trænere – Rikke S. Sørensen, Anders Riege (siddende) og Rune Holm Skovby (liggende).

Deltagerne fra Haderslev Svømmeklub inkl. deres tre trænere – Rikke S. Sørensen, Anders Riege (siddende) og Rune Holm Skovby (liggende).

Præmier:

Svømmere badede i medaljer

Haderslev Svømmeklubs 3. og 4. hold har søndag deltaget i svømmestævne i Sønderborg

Af
Mette Henriksen

Haderslev Svømmeklubs 20 deltagere klarede sig godt ved DGI's begynderstævnet i Sønderborg Svømmehal, idet det blev til intet mindre end seks 6 guldmedaljer, 9 sølvmedaljer og 7 bronzemedaljer til de lokale svømmetalenter.
Endnu et tegn på der blev svømmet rigtig stærkt ved svømmestævnet i Sønderborg, var at de 20 Haderslev svømmerne slog ikke mindre end 45 personlige rekorder og 30 bronzetider. Det betyder at nogle af svømmerne har opnået kravtider til DGI's turneringsstævner.
"En rigtig flot bedrift, ikke mindst set i forhold til, at de 20 svømmere i alt sprang i vandet 66 gange og dystede om medaljerne," siger svømmeklubbens sportschef Søren Oxenvad.
De 20 svømmere træner til dagligt på Haderslev Svømmeklubs talent- og 3. Konkurrencehold. De er alle i alderen mellem 8-12 år, har gået til konkurrencesvømning i kort tid. De træner 1-3 gange om ugen i svømmehallen ved Sønder Otting Skole.
Det var også tre stolte svømmetrænere, Anders Riege, Rikke S. Sørensen og Rune Holm Skovby, som kun havde roser til deres dygtige svømmere efter stævnet.
"Det bliver spændende at følge de mange unge talenter og se, hvad de hver især kan drive det til," slutter en tilfreds sportschef.

Publiceret 28 January 2016 07:00