Indbrudstyv stjal 75 TinTin-biler og dåseøl

Torsdag morgen konstaterede en beboer i Klokkens Kvarter i Odense SØ, at der havde været uønsket besøg i garagen.
Døren ind til garagen var blevet brudt op med et koben eller lignende, fremgår det af døgnrapporten.
Indbrudstyven, der har været på besøg på et tidspunkt mellem 16. og 27. januar, stjal blandt andet en flyttekasse, som var fyldt med TinTin-biler - typiske samleobjekter. 
Faktisk indeholdt flyttekassen hele 75 af de populære biler.
Tyven stak også af med lidt til svælget. 15 dåseøl og sodavand blev det også til af udbytte.

Publiceret 29 January 2016 11:45