Nik & Jay bliver et af hovednavnene ved årets Køge Festuge.

Nik & Jay bliver et af hovednavnene ved årets Køge Festuge.

Nik & Jay afslutter årets Køge Festuge

Køge Festuge offentliggjorde i denne uge et af årets hovednavne i form af duoen Nik & Jay

Af
Martin Rasmussen

Det bliver duoen Nik & Jay, der i år får fornøjelsen af at runde Køge Festuge af med et brag. I denne uge faldt aftalen med de to popstjerner på plads, og de går på scenen klokken 22.45 om lørdagen på festugens sidste dag.
Køgenserne har tidligere haft fornøjelsen af duoen, men det er efterhånden længe siden, de har optrådt på Torvet.
"Det er en stor ære at få lov at præsentere Nik og Jay til Køge Festuge. Det er mange år siden, drengene sidst var på Torvet, og der er sket meget med deres musik siden, så vi glæder os til at høre dem igen. Det har været en kamp at få kontrakten i hus, men nu er alt på plads, og vi kan se frem til at de lukker og slukker Køge Festuge 2016, siger Per Bimmer Henriksen, der er musikansvarlig for Køge Festuge.
Nik & jay indledte karrieren helt tilbage i 2002, og i årene siden har duoen udviklet sig til at blive en af Danmarks bedst sælgende popgrupper. Deres albummer har tilsammen solgt mere end 400.000 eksemplarer, og dertil kommer den lange række priser, dom de to Værløsedrenge har modtaget for sine fem albums.
Det seneste album er "United" fra 2013.

Publiceret 29 January 2016 14:00