Pink Floyd Project er klar med et musikalsk og visuelt imponerende setup

Pink Floyd Project er klar med et musikalsk og visuelt imponerende setup

Pink Floyds største hits spilles på Godset

Oplev det legendariske bands bedste sange i et stærkt visuelt setup

Koncert Lørdag den 9. april er der mulighed for at opleve Pink Floyd Project indendørs på Godset. Det bliver en tidsrejse ind i Pink Floyds verden af quadrofonisk lyd, lys og laser. Med fokus på lyd, teknologi og visuelle effekter leverer Pink Floyd Project et autentisk og medrivende show, der på fornemste vis formidler Pink Floyds særlige univers. Under titlen GREATEST HITS byder repertoiret på de bedste og mest populære sange fra Pink Floyds store sangkatalog, helt fra begyndelsen i 60'erne og frem til bandets sidste udgivelser i 90'erne.

Passion og timing

Oplev sange fra legendariske rockalbums som Meddle, Dark Side of The Moon, Wish You were Here, The Wall og Division Bell. Pink Floyd Project har siden 2003 turneret aktivt i ind- og ud land med et musikalsk og visuelt setup, der er blevet fornyet og forfinet. Bandet er kendt for at levere et show med passion, timing og musikalsk overskud, når de går på scenen. Pink Floyd Project består af Lasse Kjærulf - Lead vokal & guitar, Søren Thulin - Guitar, Steven Ardilsø – Bass og synthesizer Jakob Vand – Trommer og lydeffekter, Christoffer Jespersen - Synthesizere og keys, Martin Bertelsen - Hammondorgel og keys, Line Ekman, Stine Schwennesen og Trine Gry på kor

Publiceret 29 January 2016 20:00